Byg en skillevæg med stålprofiler
Stålprofiler har mange forskellige egenskaber, og derfor kan de også bruges til mange forskellige ting. Du kan blandt andet bruge stålprofiler til at bygge din helt egen skillevæg. Det er handy, hvis du for eksempel har brug for et ekstra rum i dit hjem, eller hvis du ønsker at lave den ene ende af stuen om til et kontor. Har du nemlig de helt rette stålplader, kan du med dem og gipsplader lave en gipsvæg, der kan tilpasses til netop dine ønsker og behov. En gipsvæg er desuden let og behøver derfor ikke en sokkel, og det betyder, at du kan opføre én stort set overalt i dit hjem. Det er en utroligt nem og billig skillevæg, og har du derfor også brug for en akut løsning, kan du med fordel overveje at lave en gipsvæg. Og lyder det som netop det, du har brug for? Så kan du lige her købe stålprofiler til formålet.
Det skal dine stålplader bruges til
Det, som du skal bruge stålprofiler til, når du skal bygge en skillevæg, er væggens skelet. Det er nemlig det skelet, som pladerne skal monteres på. Og alt efter, hvor mange lag gips, du putter på dine stålprofiler, får du mere eller mindre lydisolering. Du kan udføre din gipsvæg med enten 1 eller 2 lag gips på hver side, og jo mere gips du påfører, jo mere robust vil din skillevæg blive. Når det så er sagt, så skal du altså ikke forvente, at din væg bliver så robust, at du kan hænge en masse ting op på den. Du kan hænge lette ting som billeder eller plakater, men du kan ikke hænge tungere ting op som et tv.
Byg en skydedør ind i din gipsvæg
En skillevæg, der er opbygget med henholdsvis stålprofiler og gipsplader, giver dig utroligt mange muligheder. Du kan for eksempel bygge en skydedør ind i væggen, hvilket du ikke kan med en væg af mursten eller gasbeton. Her kan du kun montere skydedøre, så de hænger udenpå væggen. Med en gipsvæg kan du montere en indbygningskarm, der skjules i væggen, når du har døren åben. Det sparer dig ikke mindst for en masse gulvplads, men det tilføjer ligeledes en super sej effekt til dit rum.