Lær og viderelær om compliance
Når man styrer en virksomhed eller organisation, er der altid en masse væsentlige regler og lovbestemmelser, som skal overholdes. Dette gælder både for indehaveren af virksomheden eller organisationen, men også for de ansatte, som skal arbejde ud fra disse bestemmelser. Et ord der dækker over disse retningslinjer og love er compliance. Du vil her få en kort introduktion til ordet, og en gennemgang af, hvorfor det er så vigtigt, at dine ansatte ligeledes har styr på dette.
Compliance betyder overholdelse
Inden du introducerer medarbejdere for dette, så læs om compliance, så du er helt sikker på, hvad det i virkeligheden drejer sig om. Compliance er det engelske ord for overholdelse. Simplificeret handler compliance altså om at overholde de love og retningslinjer, som spiller ind i den branche, som din virksomhed eller organisation hører under. Du skal altså sørge for, at ingen regler bliver overtrådt, og kunne bevise dette gennem relevant dokumentation. Det lyder måske uoverskueligt, da der findes et hav af forskellige regler knyttet forskellige brancher. Det er dog en god langsigtet investering at bruge en del tid på at læse dig ind i dette, da det i sidste ende kan spare din virksomhed eller organisation for en masse penge.
Uddan dine medarbejdere gennem et complianceprogram
Når nu du har læst dig godt ind i diverse regler og retningslinjer, er det lige så vigtigt, at dine medarbejdere bliver informeret om dette, da de ikke kan overholde noget, eller ændre det rigtigt, hvis de ikke ved, hvilke regler de spiller efter. Ved at starte et compliance-program, kan du forbedre kommunikationen mellem ledelsen og medarbejderne. Gennem programmet får dine medarbejdere større viden, hvilket også virker som en drivkraft for at yde en bedre indsats, og altid handle i organisationens interesser, men samtidig inden for de opstillede krav og retningslinjer. Det er altså et meget vigtigt værktøj, som kan bruges i alle virksomhedsbrancher.