Regntøj til børn – hvad skal du kigge efter?
Som forælder er du naturligvis interesseret i at klæde dit barn pænt og praktisk på, så den lille får du bedste forudsætninger for at komme godt igennem sin dagligdag. Der skal meget tøj til, og tøjet skal være både komfortabelt, funktionelt og passe helt perfekt.
Her er regntøj en af de ting, der ikke er til at komme udenom. Godt regntøj er afgørende i et land som Danmark, hvor det regner halvdelen af tiden. Men dårligt vejr skal naturligvis ikke afholde de små for at komme ud i verden og opleve og udforske, og til det formål skal de bruge noget godt regntøj. Men hver er egentlig godt regntøj, og hvilke egenskaber bør det besidde?
Åndbarhed og vandsøjletryk er afgørende
Regntøj er ikke bare regntøj, og du kan derfor ikke bare forvente, at tøjet er vandtæt og komfortabelt, selvom det har fået mærkatet ’regntøj til børn’. Der er således nogle ting, du skal kigge efter, hvis du gerne vil finde noget godt regntøj, der holder dine børn tørre.
Her er det først og fremmest vigtigt at kigge efter tallet for vandsøjletryk. Dette tal fortæller dig nemlig, hvor tæt et stykke regntøj er. Hvis vandsøjletrykket er 0-1500 mm, er materialet højst vandafvisende og ikke særlig vandtæt. Men hvis du i stedet vælger regntøj med et vandsøjletryk på 3000-6000, vil tøjet holde barnet tørt under lange ophold udenfor i regnen.
Godt regntøj til børn skal også gerne være åndbart, da det ellers kan blive ubehageligt at have tøjet på hele dagen. Åndbarhed betyder, at regntøjet giver kroppen muligheder for at komme af med overskudsvarme, hvilket er vigtigt, når barnet bevæger sig meget.
Her kan du med fordel gå efter regntøj i polyester, da dette materiale giver stor åndbarhed og på samme tid en god vandtæthed, så barnet kan lege komfortabelt og tørt hele dagen.