Sæt gang i børnenes fantasi med magisk Kinetic Sand fra Legebyen.dk
Hos Legebyen.dk har de et bredt udvalg af sjovt legetøj for både store og små børn. Her finder du blandt andet også Kinetic Sand, der er en sjov indendørs aktivitet for børn og barnlige sjæle. Læs mere om det magiske sand, dets egenskaber og de mange muligheder her i artiklen.
Allergivenligt Kinetic Sand er den oplagte aktivitet i regnvejr
Børn elsker at lege i sand, mens de voksne måske knap så meget elsker at få de våde og beskidte børn indenfor døren igen. Her er Kinetic Sand den perfekte løsning, idet det såkaldt magiske sand ikke sviner og derfor kan bruges til indendørs sandlege. Det giver en god, alternativ aktivitet for børnene, når det står ned i stænger udenfor, og derudover er det en god øvelse at få lov at fordybe sig i legen med sandet. Helt kort fortalt består sandet af 98 % almindeligt sand og, ifølge producenten, 2 % magisk sand, hvilket sandsynligvis vil sige en blanding af polymer eller silikoneolie og andre ingredienser, som til sammen er med til at give sandet sine helt særlige egenskaber. Når du ser på de klare farver på sandet, tænker du sikkert, at det virker lidt giftigt. Sandet er dog både glutenfrit, allergivenligt og CE-mærket, hvor sidstnævnte betyder, at producenten står inde for, at legetøjet lever op til de krav og den lovgivning om sikkerhed, sundhed og miljø, der findes på området. Du kan altså trygt lade dine børn lege med det sjove sand, som du helt sikkert heller ikke selv kan holde fingrene fra, når først du går i gang. På www.legebyen.dk kan du læse meget mere om Kinetic Sand og finde både større og mindre sæt med sand i forskellige farver.
Kinetic Sand fra www.legebyen.dk giver mange timers sjov
Som nævnt ovenfor egner Kinetic Sand sig særligt godt til indendørs aktiviteter på regnfulde dage, hvor dit barn har god mulighed for at fordybe sig i legen. Han eller hun kan nemt sidde længe ved bordet og hygge sig med at forme sandet ved hjælp af forskellige figurer, lave et sandslot med en ske eller skovl eller blot skabe noget ud fra fri fantasi. Det giver en god læring og øvelse i at være kreativ og forbedrer samtidigt finmotorikken. Sandet kan bruges af børn fra 3 år og op, og det kan derfor være en god aktivitet for søskende på tværs af aldersgrupper. Det specielle ved sandet er, at det føles vådt uden at være det, og derfor kan det formes med hænderne helt uden, at det sætter sig fast på hænderne eller klæber sig til andre materialer. Det er derfor også let at rydde op bagefter, da du blot bruger en større klump til at samle de sandkorn op med, som for eksempel er blevet tabt på gulvet. Sandet tørrer ikke ud og kan derfor bruges igen og igen. Du opbevarer det blot i en lufttæt beholder, og hvis der ved et uheld er kommet vand i sandet, skal du blot lade det ligge og tørre på en plan flade. Snyd ikke dig selv for en god investering, men besøg Legebyen.dk allerede i dag, og find dit favoritsæt.