Undgå tårnhøje elpriser på erhvervsmarkedet
I tiden får vi fra medierne tudet ørene fulde af, hvordan elpriserne i øjeblikket er på himmelflugt. Fokus lander rigtigt tit på det private forbrug, men elpriserne stiger naturligvis også for virksomhederne.
Som virksomhed kan det derfor være rigtig fornuftigt at se på, hvordan man kan spare penge på elektriciteten.
Find den rette udbyder
Virksomheder er utrolig afhængige af en stabil adgang til el. Ingen el, ingen produktion, ingen penge i kassen. El erhverv er derfor rigtig vigtigt at kigge på – og der er rigtigt mange penge at spare, hvis man gør sig umage.
Langt de fleste el-selskaber udbyder også el til virksomheder, og de vil alle sammen være de billigste. Det vigtigste er, at du finder den udbyder, du føler, har dig i centrum. Du er kunden, aftalen skal fungere for dig, og det er derfor dig, det hele drejer sig om!
Tid er penge – også for din virksomhed. Det er derfor også vigtigt, at du finder en udbyder, som er serviceminded, og som har strikket en god kundeservice sammen, der altid står klar til at hjælpe.
Forskellige slags aftaler
Aftaler om elektricitet kan være strikket sammen på forskellige måder. Her er en oversigt over nogle af de ting, jeres virksomhed skal være opmærksomme på:
- En aftale kan indebære et abonnement.
- Der kan være en periode med binding i jeres aftale.
- Gebyrer kan være skjult med småt nederst i kontrakten.
Af og til kommer virksomheder i klemme, fordi de har lavet en aftale, der holder dem fastspændt i en dyr og dårlig el-aftale. Det kan nogle gange være svært at komme ud af, hvis der for eksempel er en bindingsperiode.
Det er derfor vigtigt, at en eller flere medarbejdere i jeres virksomheder bruger energi og tid på at finde den rette udbyder. Det er en investering på længere sigt, som I vil blive glade for.